Frede trygt på skulderen af sin redningsmand Frederik

Fotos til indlæg venligst udlånt af Lisbeth.

Selvom Frede blev væk fra sin familie, er han faktisk ret heldig. Først fordi Frederik reagerede, da han hørte miaven på vej til skole, og for at Frederik senere igen hørte miaven, og insisterede på at gå ud og kigge efter, hvor det kom fra. At Frederik så også kommer fra en katteglad familie, gør bare Fredes held endnu større.

Familien forsøgte at få hjælp til at få Frede passet, da de ikke havde erfaringer med så små killinger, så der blev via en ven taget kontakt til Kattens Værn. De ville da gerne tage imod den bette hankilling – for at aflive ham 🙁 De havde vist ikke plads til sådan nogen små nogen som Frede.

Nu var det jo for at få hjælp til pasning af Frede og ikke for at få ham aflivet, de havde ringet, så det svar kunne de ikke bruge til noget. Frede var sund og fin og havde bare brug for nogen, der havde tid og kendskab til at passe sådan et bette kræ. Så familien søgte videre, og endte hos Jonna på Bæklund Kattehjem i Hjørring, hvor alle forladte katte får en chance, hvis katten kan reddes og økonomien er til det.
Og så var det Frede endte hos os, hvor han nu traller rundt og terroriserer alle de andre katte 🙂

 

Frede i transportkassen lige efter han var blevet fundet

[social_share/]

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *