Øv, nu gik det ellers lige så godt. Vi har lige kørt Morten på Sindal Dyrehospital, hvor han igen er blevet indlagt med en byld på maven. Det gik ellers så godt med ham, og vi var tilfredse med hans fremskridt i den korte tid han har havde været her.
Vægten var steget til 1215 gram. Han vejede 1165 gram, da vi modtog ham. Til sammenligning kan jeg fortælle, at vores to store plejekillinger Noller og Bandit er ca. samme alder som Morten, og de vejer 1800 gram. Så det er jo en hel del, den kære Morten mangler.
Men han var begyndt at spise bedre, og så lidt bedre ud i blikket. Han kunne selv gå op og ned ad vores trappe, hvilket er et stort fremskridt i forhold til hans rigtig dårlige gang, da han blev reddet. Han kunne også komme op i sengen, og sov hos os om natten. Lille Frede, der ellers var så gal på Morten ved ankomsten, synes at have fornemmet at Morten var svag og behøvede trøst. I nat kom han op i sengen, lagde sig tæt på Morten og placerede dernæst forsigtigt en pote på ham. Da det syntes at være ok med Morten, lagde han så til sidst sit hoved på ham og puttede sig ind til ham. Det var bare så sødt at se på.
Alle vore plejekillinger synes at fornemme, Morten ikke er helt rask. Ingen af dem har forsøgt at provokere ham eller lege med ham. Noller synes at nære stor omsorg for ham, og slikker ham kærligt og ofte.
Men trods kærlig pleje og omsorg, skulle stakkels Mortens trængsler ikke være overstået. Et lille sår på hans mave, viste sig at være starten på en rimelig stor byld på bugen af ham. Da han så begyndte at gå fra kosten, og ville ligge for sig selv og ikke have kontakt, blev vi enige med dyrlægen om, at nu var det tid for Morten at komme i behandling igen. Så nu er han på penicillin og smertestillende, og så får han vædske tilført. Så håber vi på, Morten snart er så “frisk” igen, at han kan returnere til os, så vi kan få lov at hjælpe Morten med at blive bedre dag for dag.
[social_share/]