Trille-rejserSå fik smukke Trille et hjem. Hun skal bo sammen med en 10 mdr. gammel Maine Coon hankat, så der skal nok blive liv og glade dage.
Trille er enormt legesyg men også en rigtig hyggemis, der elskede at ligge og putte sammen med mig i dynen. Hun veg ikke fra min side hele natten og spandt, så snart man rørte ved hende.

Vi savner naturligvis Trille her i huset, men en der savner hende rigtig meget er Keegan, som hun er vokset op sammen med. Trille blev Keegans (tidligere Trunte) selskab, da han var her helt alene som første killing og var rigtig ked af det. De to har haft enorm glæde af hinanden, og vi kan godt mærke på Keegan, at han mangler sin legekammerat på trods af, at her er 5 andre killinger at lege med.

Vi ønsker det bedste for Trille og hendes nye ejer, der brugte tiden på at køre fra Hjørring og til Svenstrup for at hente sin guldklump. Det sætter både Trille og vi stor pris på, og det er dejligt at have fornemmelsen af “et godt match”, når de nyere ejere tager herfra.

Foreløbige meldinger fra Trilles nye hjem er positive, og vi glæder os til at høre mere derfra.

One Response to Så trillede Trille
  1. Hej Pernille!

    Jeg fandt lige denne ældre blog med Penny(som Trille jo nu hedder) og ville egentlig bare fortælle dig, at nu, 2 år efter jeg fik Penny er hun stadigvæk en helt vildt skøn kat.
    Hun stortrives stadigvæk sammen med mig og min anden kat Joey 🙂
    Kunne du tænke dig at se et billede af hende? Så send endelig en mail til mig eller sms mig på 51 93 63 91.

    Knus Sofie


[top]

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *